Studiemiljø
Studiemiljø
Et rummeligt studiemiljø
På Adgangskursus møder du både faglærte og ufaglærte, der har et ønske om at starte på noget nyt og bruge deres faglighed på nye måder.
I klasserne sidder også enkeltfagsstuderende, der mangler et eller flere fag for at komme ind på ingeniørstudiet. Det kan både være studenter direkte fra gymnasiet, og nogle der i mellemtiden har taget sabbatår eller anden uddannelse.
Du vil derfor på Adgangskursus møde et rummeligt studiemiljø med studerende fra mange forskellige faggrupper og i mange forskellige aldersgrupper. Fælles for alle er ønsket om at lære og komme videre. Og det hjælper Adgangskursus med.