Tilbud til studerende på Adgangskursus
Måske ordblind?
Tilbud til studerende på Adgangskursus
Måske ordblind?
Tilbud til studerende på Adgangskursus
Som ordblind kan man klare nøjagtig de samme uddannelser og det samme undervisning som alle andre. Det kræver bare, at man er opmærksom på det og bliver hjulpet på vej af IT-støtte og undervisere. Hos Adgangskursus har vi stor erfaring med at undervise og støtte studerende med ordblindhed.
Som første skridt på vejen tilbyder vi den første dag på Adgangskursus en frivillig screening for ordblindhed til alle nye studerende, der ønsker det. Screeningen giver en indikator for, hvorvidt man bør testes yderligere for ordblindhed.
Screening for ordblindhed
Selve screeningen består af et 5 minutters forløb, der tester koblingen mellem lyd og bogstaver. Svaret på screeningen får du på studiestartsdagen, så du hurtigst muligt kan komme videre med test og støtte.
Viser screeningen at du skal testes for ordblindhed, foregår det sammen med en læsevejleder hurtigst muligt efter henvisningen.
Søg støtte hos SPS
Når du har dokumentation for din ordblindhed, kan du søge støtte hos SPS (Specialpædagogisk Støtte) på AAU. Du kan bl.a. søge IT-hjælpemidler (oplæsnings- og staveredskaber samt adgang til NOTA). Derudover kan du få forlænget tid til eksamener, og tilbud om ekstra vejledning ift. at tackle læse- og skrivevanskeligheder.