Spring til indhold

Testimonial

Planen var altid at blive ingeniør

Siden jeg i 9. klasse var i praktik hos en højtalerfabrikant, har jeg haft en plan om at ville være ingeniør inden for audio. Lasse er uddannet elektronikfagtekniker og læser nu til ingeniør på Elektronik & IT på Aalborg Universitet.

Testimonial

Planen var altid at blive ingeniør

Siden jeg i 9. klasse var i praktik hos en højtalerfabrikant, har jeg haft en plan om at ville være ingeniør inden for audio. Lasse er uddannet elektronikfagtekniker og læser nu til ingeniør på Elektronik & IT på Aalborg Universitet.

Lasse er 22 år, uddannet elektronikfagtekniker, tidligere studerende på adgangskursus til ingeniøruddannelserne, læser nu til ingeniør på Elektronik & IT på Aalborg Universitet.

Siden jeg i 9. klasse var i praktik hos en højtalerfabrikant, har jeg haft en plan om at ville være ingeniør inden for audio. Da jeg var meget skoletræt, valgte jeg en erhvervsuddannelse, som pegede i retningen af, hvad jeg gerne ville inden for ingeniørfaget. Så kunne jeg også arbejde med mine hænder i stedet for at sidde på skolebænken. Min uddannelse til elektronikfagtekniker var et springbræt for mig for at komme videre på universitet. Det var også fedt lige at komme ud og tjene lidt penge, inden jeg skulle læse videre. Men jeg fandt også hurtigt ud af, at det var udviklingen, der havde min interesse.

Da jeg jo manglede de gymnasiale fag, tog jeg Adgangskursus på AAU. Adgangskursus er jo strikket sådan sammen, at man kun får de fag, man har brug for at komme videre på ingeniøruddannelsen. Adgangskursus på AAU var et helt naturligt valg, da jeg skulle videre på ingeniøruddannelsen på AAU, da jeg har hørt, at de er de bedste inden for elektronik.

Min skoletræthed forsvandt på Adgangskursus

Før jeg startede på Adgangskursus, var jeg lidt nervøs for det faglige, bl.a. har dansk aldrig være min stærke side. Men de undervisere, du møder her på Adgangskursus, er meget engagerede, og det er motiverende at være en del af. Min skoletræthed forsvandt helt af at være på Adgangskursus. Underviserne er gode til at få alle med. De starter helt fra nul og bygger så ovenpå. Hvis der er noget, du ikke forstår, så forklarer de det heller end gerne en 4. og 5. gang, til du er helt med. Underviserne har gjort en stor forskel. Jeg gik herfra og forstod hele pensum, og var glad for at gå i skole igen. Det har også hjulpet, at de andre studerende på Adgangskursus er meget seriøse og nemme at arbejde sammen. Vi har alle samme mål. Det er jo de færreste, der siger deres job uden at have en plan.

Din tid på Adgangskursus ruster dig godt til universitetet

Jeg valgte det 1 ½-årige forløb for at få lidt mere tid til tingene, og for at prøve at skrive et projekt i matematik. Det er jeg meget glad for, jeg gjorde. Det halve år betyder ingenting i sidste ende, men det er godt givet ud, når du starter på universitetet. Jeg kender til, hvordan man på AAU opbygger et projekt. Jeg kan forstå på nogle af dem, jeg læser med, der har gået på gymnasiet, at de lige skal vænne sig til det. Når man vælger at skrive projekt i matematik, så får man også endnu flere timer med faget og en dybere forståelse for det emne, man skriver om.

En anden god ting ved at tage Adgangskursus på AAU, er at du kender til bl.a. IT-systemerne, printer systemet og Moodle, hvor underviserne lægger beskeder til de studerende. Så man kan slappe mere af i studiestarten og fokusere på fagene. Selvfølgelig hjælper det også, at jeg allerede har erfaring med elektronik osv. fra min elektronikfagteknikeruddannelse. Så jeg føler mig meget sikker på, at jeg er endt på den helt rigtige hylde.